THE SHOW MUST GO ON – MOTIVATIONSSHOW MED RENÉ BALDONI OG ARTISTER
3Udtrykket at leve i et værre cirkus kan mange nikke genkendende til, men hvordan er det så at være i et rigtig cirkus. Denne aften er ikke tænkt som en underholdende aften, der kan man komme i Cirkus Baldoni til den normale forestilling. Denne aften kommer man helt tæt på menneskerne bag de flotte kostumer. I kommer til at møde cirkusdirektør, forfatter og coach René Baldoni, udvikler af motivationsshow Stefan Platchkov samt nogle af artisterne fra årets forestilling i Cirkus Baldoni.
Du får et inspirerende indblik i artisternes verden, hvor de hver dag yder det maksimale, uanset hvilket ”cirkus” de ellers er i. De lever til fulde efter mottoet ”The show must go on”. Selvom de har en dårlig dag, sætter de sig op til at yde det bedste og selv en livstruende sygdom får, for nogle artister, dem ikke til at give op. Med deres indgangsvinkel til deres liv og arbejde kan du helt sikkert finde inspiration til at tænke på andre måder.
Alle artisters numre er startet med fejl på fejl, men med vedholdenhed når de deres mål. Mål som de hver eneste dag gør større og større for at give publikum den bedste oplevelse. Uanset hvad der end sker, er det op på hesten igen, ”The show must go on”, som man siger. Selv en livstruende sygdom vælter ikke artisten af pinden.
Cirkusdirektør René Baldoni fortæller hvorledes hans vej var brolagt med op- og nedture, men med motivation og tro på at umulige drømme kan blive til virkelighed har han bevist at man kan udleve sine vildeste drømme, hvis man tør tage skridtet og beslutningen om at føre dem ud i livet. Artister viser deres numre og fortæller om deres tips og tricks til hvordan de hver eneste dag lever med passion og gør det de er bedst til.
Alt i alt en helt anderledes oplevelse i cirkusteltet, hvor man sammen med billetten desuden kan erhverve bogen ”Tænk Stort – mindre kan ikke gøre det” som netop er udkommet på cirkusdirektør René Baldoni´s eget forlag.
Billetpris kr. 200,-
Billetpris kr. 300,- incl. René Baldoni´s bog “TÆNK STORT”
Varighed 2½ time incl. pause
dato | tid | by |
man 29. aug. | 19:00 | Brøndby, Sognevej |
fre 2. sept. | 19:00 | Solrød Strand, Engmosevej |