BØRN I MANEGEN
Hvilket barn drømmer ikke om at opleve cirkus? Eller endnu bedre at optræde i et.
Det er overskriften på vores spændende projekt, der i 2017 løb af stablen med over 30 forestillinger. Det er i samarbejde med skoler og institutioner, hvor vi giver dem et spændende projekt at arbejde med, og som munder ud i en forestilling i en kombination af skolernes børn og vores professionelle artister. Hvis du kunne tænke dig at høre mere om muligheden for, at din skole/institution kan deltage i 2018, så kontakt os.
ER DET JERES BØRN DER SKAL HAVE DENNE UNIKKE MULIGHED?
Til inspiration kommer en repræsentant fra Cirkus Baldoni I jeres institution/skole til et opstartsmøde for at motivere og kickstarte cirkusprojektet. Her vil I samtidig modtage en mappe med forslag til hvilke numre, børnene kan optræde med, forslag til musik, samt en vejledning med litteraturliste. Desuden har vi udviklet en folder der kan uddeles til forældrene og hvori der står om projektet samt beskriver de pædagogiske indfaldsvinkler og mål med “Børn i Manegen”
Det hele munder ud i en lukket forestilling i Baldoni’s cirkustelt, hvor børnene optræder med deres numre på lige fod med de professionelle artister i Cirkus Baldoni.
På selve dagen kommer Jeres børn i Cirkus Baldoni om formiddagen, hvor vi sammen gennemgår numrene med musik, lys og det praktiske med at tage rekvisitter ind og ud, så alt er klar, når de senere på dagen skal optræde for alle forældre, søskende, familie og venner.
Klik her for at åbne komplet projektbeskrivelse – LINK to BIM.pdf